Om mig

Jeg hedder Gitte, og det her er min passion! At tegne eventyrlige fortællinger og minder gennem streg.

Jeg har tegnet de små bladfolk længe, og også fortalt om dem mange gange før… De bor i skoven, og kommer kun sjældent frem.

Som noget nyt, og afledt af mine mange år som børnefotograf, begyndte jeg at tegne dåbsportrætter og søskendeportrætter i efteråret 2022, da jeg selv skulle til to gange barnedåb indenfor 14 dage, og gerne ville medbringe en personlig gave ved begge lejligheder. De mange bladfolk tegninger inspirerede mig til at tegne søskendebillederne i samme setting! I naturen, som små bladfolksøskende ikke større end mus… I harmoni med skovens dyr…

Det nyeste her på artbyhede.dk er mit univers med den seksplettede køllesværmer. Den kræsne køllesværmer kan kun lide bestemte blomster, og det er der kommet en bog omkring biodiversitet og kræsenhed ud af! Børn kan godt sætte sig ind i, at der er noget køllesværmeren ikke kan lide, og de vil rigtig gerne hjælpe den ved at tage på køllesværmer skattejagt og finde de blomster som den bedst kan lide… Køllesværmer skattejagt er en del af mit workshop koncept.

Kontakt mig gerne hvis du ønsker at booke en køllesværmer workshop, ønsker et særligt dåbsportræt, søskendeportræt eller anden tegning. Det kan være et minde du vil have tegnet, eller genskabt.

Jeg laver også magiske mindetegninger, så to familiemedlemmer der aldrig har mødt hinanden, f.eks. kan mødes i en magisk parallel virkelighed, hvor alt er muligt! Det er kun din fantasi som sætter grænserne.

Se mere på mindetegning.dk

De bedste hilsner

Gitte Hede Madsen / Art by HEDE

Gitte Hede Madsen
Trying to be the best version of me in the multiverse…