Jeg er uddannet Industriel Designer fra Danmarks Designskole i 2011. Under min studietid udviklede jeg en særlig kærlighed til projekter indenfor leg, læring, natur og motorik.
Som datter af en underviser i formidling på Ergoterapeutskolen og en underviser og professor i matematik på RUC, lå det lige for at mixe de to syn på læring!
I flere år har jeg arbejdet som freelance legepladskonsulent i samarbejde med kultursociolog Benny Schytte. Mit afgangsprojekt fra Danmarks Designskole (Nu Det Kongelige Akademi) åbnede døren ind til en verden af naturlegepladser i børneinstitutioner. Projektet var et kommunikations- og bevægelsesmøbel til skolegården og Benny havde skrevet mange af de bøger jeg benyttede i afgangsprojektet. Jeg kontaktede ham efterfølgende og siden har vi løbende holdt kontakten.
Siden har jeg arbejdet som Miljø og Genbrugslærer på FGU og inden da som freelance børnefotograf og sideløbende grafisk designer og illustrator på flere projekter. Naturen har været et gennemgående tema i alt hvad jeg har beskæftiget mig med. Altid er jeg vendt tilbage til naturen som motiv og som fortælling. Min virksomhed fylder 10 år til august 2025. Og vores nyttehave har vi haft 11 år til juli.
Jeg er vokset op i et hjem hvor samtaler om undervisning og formidling flød hen over middagsbordet. Ord som: kompetenceudviklende, supervison og erfaringspædagogisk proces, var vante udtryk. Aviserne lå fyldt med matematiske formler og magnetisk legetøj og matematiske modeller lå rundt i huset. Når jeg blev medbragt på Ergoterapeutskolen ved sygdom gik jeg på stylter rundt på gangene og rullede på store bolde. Var jeg med på RUC var jeg barnet der tegnede, imens der var en kompliceret forelæsning i gang omkring matematiske modeller for de unge voksne. For sådan var det. Mine forældre underviste unge voksne.
Jeg husker ikke en særlig grænsesætning som barn når jeg foldede mig ud motorisk. Som sidste barn i flokken i en moderne sammensat familie, var jeg nok heller ikke den eneste at holde øje med… Der blev hverken råbt nej eller sagt stop!
Som 3 årig sejlede jeg sammen med mine forældre rundt i folkebåd i Danmark. Den var uden rækværk, så du kan nok forestille dig at der var nogle der var nervøse. Jeg fik dog aldrig at vide jeg skulle passe på, og med en fantastisk balance skete der aldrig noget. Jeg var bundet fast med et langt reb i en redningsvest, men det blev heldigvis aldrig aktuelt at skulle hive mig op. Ikke ret lang tid efter købte vi Madam Madsen, en skøn gul båd med sort mast og et fint rækværk! (Se foto af mig herunder, foran et skønt frokostbord i båden.)
Som barn løb jeg rundt på klipperne i den svenske skærgård… Vi sejlede på skær som det hed og mødte mest svenske og norske både. Når vi mødte en dansker fejrede vi det og mødtes ofte med den anden båd og udvekslede historier. Vi fortalte hvor vi havde sejlet og hvor vi var på vej hen, for det var noget særligt at sejle der hvor de færreste turde!
I den svenske skærgård nød jeg naturen, klipperne og forelskede mig i landskabet som jeg sidenhen forevigede i timevis med mit lille akvarelsæt og en blok siddende i en lille stol eller på de bare klipper.
Jeg malede naturen, bådene og havet. Altid malede jeg havet. Og malede jeg ikke havet så padlede jeg rundt i min lille gummibåd. Det var livet og jeg savnede intet andet. Sådan gik hver sommer så langt tilbage jeg kan huske og det var nok der min naturglæde startede for alvor!
