Vi mennesker er skabt til at skabe med vores hænder. Vi giver omsorg med hænderne og arbejder med hænderne. Hænderne er meget definerende for det at være menneske. Hermed ikke sagt, at man ikke er et menneske, hvis man mangler sine hænder! Men symbolsk er hænderne blevet skildret som symbol på ALT hvad vi opfatter som menneskeligt, op igennem historien.
Her er lidt refleksioner om den kreative proces i skabelsen af et billede.
Som fagperson har jeg dyrket akvarelmaleriet i mere end 20 år, men før det og allerede som 12-årig opdagede jeg glæden ved maleriets måde at opsluge mig på.
Timerne forsvandt når jeg sad der på klipperne i Sverige og malede bådene og havet!
Det var en proces hvor jeg gik i flow og var lykkelig. Jeg lærte om fordybelse, præcision og nærvær. Jeg SÅ på landskabet og lod det glide gennem min pensel og ned på papiret. Det var magisk dengang og er det stadig i dag!
Akvarellen er drilsk, for du lægger lag af farve på og kan ikke fjerne lagene igen. Skal du have en lys farve frem, må du gennemtænke hele dit billede! Det sætter krav til din fremgang og din teknik, for at du opnår det ønskede resultat!
Det at kunne gennemtænke sin proces er en dyd der efterspørges i erhvervslivet. Så selvom det var et akvarelmaleri jeg sad med i 4 timer på en klippeø som 12-årig, har det givet mig vigtige erfaringer med planlægning, tålmodighed og proces.
I dag kan man starte forfra på en digital tegning så let som ingenting, du kan sågar få AI til at tegne den for dig på 5 sekunder. Men det får du ikke meget rutine af. Din hånd skal lave bevægelserne med penslen mange gange, før du kan male uden at overtænke… Jeg synes nærmest penslen gør arbejdet nu, uden at jeg tænker, fordi jeg har malet så mange billeder i akvarel.
Hændernes Visdom
I en verden af skærme har vi brug for hændernes visdom. ”Dømt til at skabe” er titlen på en af mange bøger om håndarbejde, som jeg har samlet igennem årene. På forsiden er hænderne på de interviewede fotograferet. (Se foto af bogforsiden efter artiklen.)
Hånden er som symbol blevet skildret i mange religioner. Det være sig alt fra signalet om fred, forening eller beskyttelse. Fatimas Hånd er netop et eksempel på dette! Den signalerer beskyttelse i både Jødedommen og islam. Uden at jeg er ekspert i religion, mener jeg ikke at mange andre symboler på den måde ”forener” to trosretninger?
Hånden kan også signalere ”Likes” ved den karakteristiske ”Thumbs Up” som bruges alle steder på Meta, Instagram og endda LinkedIn. Hånden kan signalere fred lige såvel som ”Bliv væk” En stor hånd der er hævet med håndfladen udad, viser ofte forbud på et skilt. ”Bliv ude” skilte bruges på byggepladser, osv.
Vores hænder er unikke for det at være menneske og vi har alle tider udviklet håndværk, kunsthåndværk og kunst med vores hænder. Stenaldermennesket brugte udelukkende redskaber ført af hænderne, i forarbejdningen af selv hårde materialer som flint. Og i vikingetiden blev de mest sirlige mønstre udført på alt fra træ, ben til de flotteste fletninger i håret. Er man menneske er man æstetisk, og uden kunst ingen civilisation hørte jeg engang nævnt.
Jeg er ikke historiker og det her er ikke en forskningsartikel. Det er en refleksion over den viden som vores hænder besidder og til alle tider har besiddet! I det her skærmsamfund kan vores hænder blive rastlæse uden vi ved hvorfor? Det skyldes at de er vant til at arbejde, at vores hænder i tusindvis af år har arbejde, syslet og forarbejdet materialer.
Det er viden som er gået videre fra generation til generation. Det giver en iboende trang til at skabe, som er så grundlæggende at selv viskelæderet får en tur af teenageren med stiftblyanten, til det er helt hullet, eller at børn tegner hele deres kladdehæfte over med tegninger! Ja min datter bruger nu bordet, når hun ikke gider hente mere papir i skuffen…
Børn følger stadig deres impulser, men hvad med os voksne? Måske træffer vi den dårlige beslutning at powershoppe på nettet, når vi kunne have syet en taske selv? DET er spændende at dykke ned i det her emne?
Har vores forbrugsvaner ændret sig efter vi holdt op med at sy vores eget tøj? Min oldemor syede tøj til ikke mindre end 12 børn og hun var ikke skrædder. Måske kunne mange af vores impulskøb standses hvis vi gik i gang med at hækle, strikke eller sy i stedet! Men i den moderne kultur arbejder vi så meget, at vi køber os ud af håndens arbejde… Men om det er godt for vores psyke, er jeg ikke sikker på?
Skægt at svaret kan være så forskelligt…
